En uforglemmelig og naturnær oplevelse i kuppelteltet "Belle"
Med udsigt over marker og lille dam - Hos Himmelly på Nordfalster
1781 SEK /Nätter i genomsnitt
Avbeställningspolicy:
Bekrivning
Velkommen til Belle <3
Fordyb dig i naturen, kom helt ned i gear, og få en magisk oplevelse med en overnatning i vores smukke kuppeltelt "Belle". En overnatning i Belle tager dig langt fra trafik og støj og det meste lyd du vil høre er fuglefløjt og vinden i træerne. Belle ligger nemlig i sit eget lille hjørne af skoven halvt omkranset af træer, og med smuk udsigt udover rolige marker og vores lille dam. Teltet er tilhørende udendørs siddepladser, kuglegrill, bålplads med grillstativ, solstole og bålredskaber (en lille brændestabel samt optændingsblokke er inkluderet - kul til grillen er ikke inkluderet). Teltet er indrettet med en luksuriøs 180 cm dobbeltseng (inkl. dyner, puder, sengebetræk og håndklæder), stikkontakter, tæpper, hynder, minikøleskab, myggenet, håndsprit, myggelys, lommelygte, kaffe/te, elkedel, spil, og store vinduer som omfavner naturen omkring.
Med i opholdet får du adgang til hele vores grund på 2 hektarer, med bl.a. have, skov, 120 m2 væksthus, lille sø, fælles toilet og bad beliggende få meter fra Belle, samt vores hyggelige udendørs køkken udstyret med vand, kogeplader, ovn, gas- og kul-grill, og siddepladser. Vi huser desuden også 6 nysgerrige skovhøns og 2 (meget!) selskabelige katte. Du kan nyde alle herlighederne til synet af de flotteste solnedgange, som virkelig bringer roen frem i både krop og sind.
Morgenmad
Morgenmad kan tilkøbes for 125 DKK pr. person pr. dag og består af brød, ost, smør, hjemmelavet syltetøj, frisk frugt, blødkogt æg fra egne høns, juice, kaffe/te og mælk, og skal bestilles enten ved booking af ophold eller senest kl. 15 dagen forinden servering. Betaling foregår enten via Owayy ved booking af overnatning, kontant (€/DKK), betalingskort eller på MobilePay.
Gårdbutik
Vi har en lille gårdbutik, hvor du kan købe snacks, hjemmelavede produkter, forskellige lokale drikkevarer (cider, øl, vin, juice og saft), samt æg fra vores egne høns og dagens grønt. Derudover sælger vi brugskunst, og andre genbrugsfund.
Cykeludlejning
Du har også mulighed for at leje en cykel, hvis du får lyst til at udforske lokalområdet med ekstra meget vind i håret. Pris for 1 hel dags leje pr. person: 75 DKK
Check-in & Check-ud
Indtjekning foregår mellem kl. 15 og kl. 19. Hvis du er forhindret i at ankomme i dette tidsrum, bedes du venligst kontakte os, så vi kan aftale et andet ankomsttidspunkt :-) Udtjekning foregår senest kl. 11.
Børn
Det er gratis at have børn under 3 år med på et ophold hos Himmelly (rejseseng skal selv medbringes, hvis dette ønskes). Da pladsen er trang i teltene, har vi desværre ikke mulighed for at lave ekstra opredninger til flere personer, end den sengekapacitet, som er angivet i værelsesbeskrivelsen.
Husregler
- Af hensyn til andre overnattende gæster, skal der være ro (ingen larm eller høj musik) i tidsrummet mellem kl. 23 og 08. Så er alle sikret en god nats søvn :-D
- Det er ikke tilladt at ryge indenfor. Al rygning foregår udenfor med udsmidning i askebægre (spørg hvis du mangler).
- Det er ikke tilladt at fodre vores dyr.
- Vi tolererer hverken stoffer eller voldsom, aggressiv og chikanerende adfærd, til gene for andre gæster. Dette medfører udsmidning.
- Det er ikke tilladt at smide affald andre steder end i skraldespandene og containerne placeret rundt omkring på grunden.
Detaljer
Säsong
Bekvämligheter
Aktiviteter
Terräng
Presentkort från Owayy
Inga omdömen ännu
Lär känna värden

Himmelly
Hejsa! Vi hedder Amalie og Emil, er begge 29 år gamle, og oprindeligt fra København. I sommeren 2021 købte vi en gammel firlænget bondegård fra 1869 på Nordfalster, som vi siden da har forvandlet til ...
Välj datum för att få det exakta priset
from: 1548 SEK/night