Glamping på Knabstedgaard
Tæt på naturen
2356 NOK /Natt i gjennomsnitt
Kanselleringspolicy:
Beskrivelse
Idyllisk glamping på Sjælland ⛺️
Glamping på Knabstedgaard ligger i et eventyrligt landskab på Sjælland med marker og skove så langt øjet rækker. I vil opleve de smukkeste solopgange og en helt fantastisk nattehimmel. I kommer meget tæt på naturen, og får helt sikkert besøg af fasanerne, som I kan høre er på vej længe inden de ankommer.😊
Ønsker i at dele oplevelsen med to venner eller to større børn, kan vi tilbyde at I selv slår et telt op i haven. Fri kaffe og te samt morgenmad er inklusiv. Eller alternativt kan de overnatte i mindre soveværelse medbringende eget sengelinned. Vælges under tilkøb.
Måske ser I også rådyr krydse marken for at nå i skjul i den næste skov. Vi har på Knabstedgaard valgt at få “vild” have . Det betyder, at I vil se en mængde småfugle, der nyder at opholde sig i det lange græs. I vil nok også få besøg af haren, som gæster os efter vi har fået vild have. I kommer til at overnatte tæt på vores 5 skønne og nysgerrige høns. Bare rolig – vi har ingen hane. Samtidig bor I også op til frugthaven. Er der modne frugter når I er her, så er I velkomne til at smage dem. I finder måske nogle krydderier i kan bruge fra køkkenhaven.😊🐦🕊️
Ved skumringstid vil I opleve flagermusene på jagt efter insekter. Vi har en del rovfugle, og vil I se nærmere på dem, er der en kikkert i teltet. Når I skal slappe af, kan I vælge mellem en liggestol m/ fodskammel, en kurvestol eller en hængekøje.
I har eget spisebord under solsejl ved teltet, men I har også mulighed for at nyde jeres mad på terrassen. I kan finde ekstra tæpper, spil og bøger i teltet. Er der åbent i vores nye keramikværksted og i bryghuset er I velkomne til at kigge indenfor.
Der er strøm i teltet så I kan få opladet jeres telefoner.😄
Obs: ved ophold i slutningen af juli eller i august er der mulighed for at se høst på nærliggende mark.
Faciliteter hos Glamping på Knabstedgaard:🏕️
- Dobbeltseng 180 x 200, dyner, hovedpuder
- Af miljømæssige hensyn skal man selv medbringe linned - linnedpakke med linned, til hovedpude og dyne, kan dog tilkøbes hvis det ønskes for 75 kr. pr. person
- Morgenmad bestående af – Kaffe/te, juice, croissant eller tebirkes, en bolle, ristet rugbrød, frisk skåret frugt, æg efter ønske f. eks blødkogt, hårdkogt, scrambled æg og stegte tomater. Smør, syltetøj og ost.
- Fri kaffe og te, selvbetjening
- Brænde til fælles bålsted
- Jeres egen Smokey Joe Weber grill, med grillkul, optændingsbrikker og grill redskaber
- Jeres eget køleskab er i nærliggende bygning
- Køleskabet er ved ankomst fyldt med lækre forfriskninger i form af specialøl, sodavand, rosé, m.m. Disse betales under opholdet efter forbrug.
- Adgang til toilet og bad er forbeholdt jer der er glamping gæster. Her findes bl.a. håndklæder, kimono eller badekåbe til jeres brug
- Hårtørrer
- El- kedel
- Vi har to cykler til fri afbenyttelse
- Mulighed for at spise ved teltet, på en terrasse eller indendørs
- Yogamåtter kan lånes hvis I ønsker at dyrke yoga i det fri
- Hængekøje
- Diverse udendørs spil
- Bordtennis og dart
Detaljer
Årstid
Fasiliteter
Aktiviteter
Gavekort fra Owayy
Ingen anmeldelser ennå
Velg datoer for å få den nøyaktige prisen
from: 2049 NOK/night