Glamping hos Bakkegaarden - Camp Rådyret
Overnat i unikke naturomgivelser med udsigt til egen sø
198 EUR /Night on average
Cancellation policy:
Description
På Bakkegaardens glamping får i en unik glamping-oplevelse ved vores egen private sø. Her kan I nyde aftenerne ved bålet og den stjerneklar himmel, og vågne op til fuglesang og sø-udsigt. I kan opleve naturen og dyrelivet på nærmeste hold, mens I slapper af og nyder hinandens selskab. Søen er privat, og der er kun adgang for jer og vores gæster, så I vil opleve en helt særlig ro og naturoplevelser med et stort område kun for jer.
Der medfølger morgenmad og brænde.
I skal bo på Camp Rådyret, som er den camp, hvor i får det mest for jer selv. Her er udsigt til marker på den ene side og sø til den anden side. Campen ligger ca. 650 m fra vores gård, hvor i parkerer. Der er ca. 150 meter til toilet og udekøkken. Denne plads er for jer, der ikke har noget imod at gå lidt længere af naturstier, for til gengæld at få en helt unik plads for jer selv.
Teltet er indrettet med en dobbeltseng (140x200), bord og siddeplads samt diverse indretning med alt, hvad I skal bruge, som fx service, ekstra tæpper mm. Helt nede ved søen er der et lille pavillion med båludstyr og bålplads, som i har helt for jer selv. Her kan i lave bål, nyde udsigten og hinanden.
Teltet er lavet i et materiale, der gør, at indeklimaet altid er dejligt uden at være for varmt eller fugtigt.
I har adgang til toilet og udekøkken med vand, hvor I finder de nødvendige ting til at tilberede mad over bål eller gasblusset. Der er køleboks. Det er muligt at udendørsbade med et "camp shower", hvor solen har opvarmet vandet.
Der er opsat solceller, som oplyser teltet, toilet og udekøkken samt LED batteri lamper.
I søen udsætter vi ørreder, og der findes også aborrer.
Når i ankommer, parkerer I på gården. Her får i udleveret en trækvogn, som i kan fragte jeres bagage på. Der er ca. 650 m op til campen, og på gåturen derop, kommer i ned i gear og oplever naturen og området, der åbner sig for jer.
Om morgenen henter i jeres morgenmad, og hvis I har lyst, kan I selv koge vand til bålkaffe/te. Morgenmaden består blandet andet af hjemmebagte boller med lækkerier fra vores egen køkkenhave og lokale produkter.
Vi har tre glampingtelte ved søen og en lille ferielejlighed på gården.
Området er kendt for sine skønne områder, vandre- og cykelruter samt kirker. Vi ligger centralt på Sjælland, og der er ca. 1 time til København, Odense og Malmø. Ca. 15 min kørsel herfra finde I Danmarks største outletby, samt spændende kultur og historie.
Langs vejene kan du opleve heste, køer, bølgende marker og små vejboder, hvor I kan købe lokale lækkerier.
Besøg også vores lille bod, hvor man kan købe ekstra brænde, lokale lækkerier, lopper og meget mere.
Det er ikke muligt at bade i søen, men ca. 10 min kørsel herfra findes Haraldsted sø, hvor der er anlagt badestrand. Der er ca. 40 min. kørsel til havet.
Details
Season
Amenities
Activities
Terrain
Gift card from Owayy
No reviews yet
Meet the host
Bakkegaarden
Jeg, Lærke, bor på Bakkegaarden sammen med min familie, hvor vi bor to generationer på gården. Sammen driver vi Bakkegaarden, hvor vi blandt andet har glamping og overnatning om sommeren. Vi nyder nat...
Select dates to get the exact price
from: 198 EUR/night