Nattergaleskjulet på Villa Skovly

Glamping med privat strand

Description

Villa Skovly – Glamping i Nattergaleskjulet

Tipi Nattergaleskjulet hos Villa Skovly byder på hygge med et strejf af luksus i hjertet af den Sydfynske natur. Villa Skovly ligger som en skjult perle i skovbrynet af Purreskoven, kun 100 m fra en stille privat sandstrand og emmer af fantasi og eventyr. Gennem skønne omgivelser og historie tager vi dig på et ophold væk fra hverdagen og tilbyder afslapning, inspiration og velvære for store såvel som små. 

Vågn op midt i naturen, fra en rolig søvn i bløde senge. Start dagen med en skøn morgenmad dækket op i romantiske omgivelser i Æblehaven eller få den serveret på teltets eget trædæk. Så er det blot at iføre sig hørbadekåben og træde ud af teltåbningen. De morgenfriske kan nå et morgendyk i det Sydfynske Øhav, blot et stenkast fra Villa Skovly, og har derefter mulighed for at få varmen i et bad eller brusebad i det nyrenoverede badeværelse i Villa Skovlys nordfløj. 

Er vejret godt kan dagen bruges med leg, fiskeri og afslapning på stranden – de modige kan afprøve vores paddle boards – og måske en gåtur langs stranden til Lundeborg Havn efter en velfortjent is. De energiske er velkomne til at hoppe på vores mountainbikes og udforske de smukke omgivelser omkring Villa Skovly eller gå på opdagelse i skoven. Er I heldige med sæsonen, bugner skoven med mad – pluk brombær til desserten, brændenælder til suppen eller måske endda kantareller eller kastanjer til forretten.

Tipi Nattergaleskjulet ligger, som navnet hentyder til, skjult for enden af Æblehaven. Gemt i buskadset, har Nattergaleskjulet kun fugle til nabo, men ligger med udsigt over både havet og mosen. Terrassen er vinklet, så gæsterne kan nyde både morgen, dags- og aftensol.

Details

Check in: from 15:00
Check out: 12:00

Amenities

Toilets
Breakfast included
Bed linen, pillow and duvet
Fridge
Tableware and cutlery
Shower
Hot water
Campfire
Pets allowed
Power outlet
Towels
Cooking facilities
Heating
Cooling box

Activities

Biking
Swimming
Stand Up Paddleboard
Fishing
Hiking routes nearby

Terrain

Beach

A present filled with feelings

No reviews yet

Have you stayed here?
Find your next stay from: 215 EUR/night