Glamping på Knabstedgaard

Tæt på naturen

Description

Idyllisk glamping på Sjælland

Glamping på Knabstedgaard ligger i et eventyrligt landskab på Sjælland med marker og skove så langt øjet rækker. I vil opleve de smukkeste solopgange og en helt fantastisk nattehimmel. I kommer meget tæt på naturen, og får helt sikkert besøg af fasanerne, som I kan høre er på vej længe inden de ankommer.

Er I heldige, ser I også rådyr krydse marken for at nå i skjul i den næste skov.
Vi har på Knabstedgaard valgt at få “vild” have i år. Det betyder, at I vil se en mængde småfugle, der nyder at opholde sig i det lange græs. I vil nok også få besøg af haren, som har gæstet os efter vi har fået vild have. I kommer til at overnatte tæt på vores 5 skønne og nysgerrige høns. Bare rolig – vi har ingen hane. Samtidig bor I også op til frugthaven. Er der modne frugter når I er her, så er I velkomne til at smage dem.

Ved skumringstid vil I opleve flagermusene på jagt efter insekter. Vi har en del rovfugle, og vil I se nærmere på dem, er der en kikkert i teltet.
Når I skal slappe af, kan I vælge mellem en liggestol m/ fodskammel, en kurvestol eller en hængekøje.

I har eget spisebord under solsejl ved teltet, men I har også mulighed for at nyde jeres mad på terrassen. I kan finde ekstra tæpper, spil og bøger i teltet.
Er der åbent i vores nye keramikværksted og i bryghuset er I velkomne til at kigge indenfor.

Der er strøm i teltet så I kan få opladet jeres telefoner.

Obs: ved ophold i slutningen af juli eller i august er der mulighed for at se høst på nærliggende mark.

Faciliteter hos Glamping på Knabstedgaard:

  • Dobbeltseng 180 x 200, dyner, hovedpuder
  • Af miljømæssige hensyn skal man selv medbringe linned - linnedpakke med linned, til hovedpude og dyne, kan dog tilkøbes hvis det ønskes for 75 kr. pr. person
  • Morgenmad bestående af – Kaffe/te, juice, croissant eller tebirkes , en bolle, Youghurt, lidt skåret frisk frugt, æg efter ønske f. eks blødkogt, hårdkogt, scrambled æg eller æg i brød med bacon og stegte tomater. Smør, syltetøj og ost.
  • Fri kaffe og te, selvbetjening
  • Brænde til fælles bålsted
  • Jeres egen Smokey Joe Weber grill, med grillkul, optændingsbrikker og grill redskaber
  • Jeres eget køleskab er i nærliggende bygning
  • Køleskabet er ved ankomst fyldt op med lækre forfriskninger i form af specialøl, rosé, m.m. Disse betales under opholdet efter forbrug.
  • Adgang til toilet og bad er forbeholdt jer der er glamping gæster. Her findes bl.a håndklæder, kimono eller badekåbe til jeres brug
  • Hårtørrer
  • El- kedel
  • Vi har to cykler til fri afbenyttelse
  • Mulighed for at spise ved teltet, på en terrasse eller indendøre
  • Yogamåtter kan lånes hvis I ønsker at dyrke yoga i det fri
  • Hængekøje

Details

Check in: from 15:00
Check out: 12:00

Amenities

Cooling box
Toilets
Cooking facilities
Breakfast included
Bed linen, pillow and duvet
Towels
Power outlet
Fridge
Tableware and cutlery
Shower
Campfire
Pets allowed
Heating

Activities

Biking
Hiking routes nearby
Swimming
Fishing

Location

The exact address will be send in email when booking

No reviews yet

Have you stayed here?
Find your next stay from: 174 EUR/night