Funky Forest
Kom helt tæt på naturen i dette unikke trætophus
347 /Nacht im Durchschnitt
Stornierungsrichtlinie:
Beschreibung
Unik oplevelse i kanten af skoven
Overnat mellem trætoppene og oplev springende egern og smukke fugle lige uden for de panoramiske vinduer i rolige, naturlige omgivelser med det 100 år gamle egetræ som nærmeste nabo.
Lad dig omfavne af en magisk naturoplevelse med top komfort og bekvemmelighed! Dejlige senge, eget køkken, bad, toilet og gulvvarme. Da oplevelsen kan bookes året rundt, vælger du, om du vil opleve sneklædte træer med søkig, nye lysegrønne skud med duften af forår, lange lune sommeraftener på den skønne terrasse eller løvfald med tusindvis af rødbrune blade i det smukke efterårslys.
Udover trætophuset kan du også få adgang til en hytte, Birkehytten, beliggende 20 meter længere inde blandt træerne. Birkehyttens indretning indbyder til ro, refleksion og afslapning i ét med naturen.
Det perfekte sted for dig at komme ud og nyde en velfortjent pause fra hverdagen. Medbring din yndlingsbog eller en yogamåtte fra trætophuset og oplev et helt særligt rum for din morgenpraksis.
Birkehytten har en smuk terrasse bygget omkring stammen på et birketræ. Fyld picnickurven op og nyd en udendørs frokost til lydene af fuglefløjt og bølgende vind gennem trækronerne.
Når mørket falder på, kan Birkehytten danne rammen for overnatning for 2 personer. I tillæg til de 4 sovepladser i trætophuset giver det mulighed for at overnatte i alt 6 personer på stedet. Notér gerne i kommentarfeltet, hvis I ønsker at benytte Birkehytten som ekstra soverum under jeres ophold.
Trætophuset er etableret som en separat overetage til værtsparrets bolig. Der er værnet om privatlivets fred med egen privat indgang, bad/toilet og fuldtudstyret køkken i Trætophuset. Huset er beliggende for enden af en blind villavej i en lille naturskøn landsby i Midtjylland. Nyd godt af kort afstand til indkøbsmuligheder, offentlig transport, bager mv., mens du bor i første parket til skov og sø.
Einzelheiten
Season
Amenities
Activities
Terrain
Gutschein von Owayy
Noch keine Bewertungen
Wählen Sie Daten aus, um den genauen Preis zu erhalten
from: 302/night