Indlæg

Vandreruter i Danmark - Her er de smukkeste i landet

Publiceret January 14, 2022
Vandreruter i Danmark - Her er de smukkeste i landet

Find de smukkeste vandreruter i Danmark og lad naturen inspirere krop og sind.

I takt med at Corona-pandemien nærmest tog kvælertag på Danmark, har der været mange som har søgt mod naturen for heling og fred. Den udvikling kan vi kun bifalde her hos Owayy. Naturen er fantastisk og det gælder om at udnytte den bedst muligt.

Derfor har vi i dette blogindlæg samlet vores bud på de tre smukkeste vandreruter i Danmark. For vandreture er nemlig en fantastisk måde at se og opleve naturen, samtidig med at man får rørt sig. Det er en gave til krop og sjæl at være i naturen, og der er mange fantastiske oplevelser, som gemmer sig lige rundt om hjørnet.

Så tag vandreskoene på og kom ud i det blå på en af de mange fantastiske vandreruter i Danmark.

Owayys bud på de smukkeste vandreruter i Danmark

Tag på vandretur langs Hærvejen

Hærvejen er en vaskeægte klassiker, når det kommer til vandreture i Danmark, og velsagtens også den mest kendte af vandreruterne. Det er også en af vores helt store favoritter, og et must-try, hvis man elsker at vandre.

Vandreturen løber ned gennem rygraden af Jylland, hvor den strækker sig fra Padborg i syd til Hirtshals i nord. Gennem de cirka 500 kilometer som vandreruten strækker sig over, kan du opleve næsten alt hvad den danske natur har at byde på. Den jyske vandrerute er godt afmærket og giver god mulighed for at opdele turen i etaper.

Læs mere om Hærvejen her.

Prøv vores unikke overnatninger når du vandrer langs Hærvejen

Hærvejshytten

Hvis du i løbet af den lange vandretur ned gennem Jylland får brug for en pause fra shelters og liggeunderlag, har vi løsningen klar. Hærvejshytten ligger cirka midt på Hærvejens rute, og er således oplagt til et lille pitstop på vandreturen. 

Den håndbyggede hytte ligger idyllisk placeret og opfordrer nærmest til ro og fordybelse. Prøv også den lækre sauna, og mærk hvordan roen sænker sig i din krop.

Prøv en vandretur i Mols Bjerge

Mols Bjerge

Et andet fantastisk sted at tage på vandretur er i Nationalpark Mols Bjerge. Den store nationalpark byder på et hav af vandreruter i forskellige længder. Den mest kendte, og den vi gerne vil anbefale, er Mols Bjerge-stien.

Denne vandrerute i Jylland strækker sig over 60 kuperede kilometer, hvor nationalparkens flotte istidslandskab viser sig fra sin allerbedste side. Ruten er på forhånd inddelt i tre etaper på cirka 20 km, som man med fordel kan følge.

Læs mere om Nationalpark Mols Bjerge og Mols Bjerge-stien her.

Overnatningsmuligheder langs Mols Bjerge

En eventyrlig jurt i Mols Bjerge

Hvis din overnatning skal være lige eventyrlig og idyllisk som vandreruten, har vi løsningen klar. Denne eventyrlige jurt vil udgøre en fantastisk og unik overnatning, når stængerne skal hviles oven på en lang vandretur i de kuperede Mols Bjerge.

Med udsigt til solnedgangen, kan man sidde og nyde livet, mens tankerne flyder hen i det uvisse. Jurten er indrettet med lys, et lille thekøkken og vask og så er der også en brændeovn, der kan tændes op i, hvis man besøger jurten på de kolde måneder af året.

Udover denne fantastiske jurt, har vi også en Samisk Lavvu og en anden fantastisk jurt, som er placeret i Nationalpark Mols Bjerge, og som udgør geniale overnatningsmuligheder, hvis man er på vandretur på Mols Bjerge-stien. 

Øhavsstien skuffer aldrig

Øhavsstien er også en af vores store favoritter, når det kommer til vandreruter i Danmark. De 220 km. som vandreruten strækker sig over byder på så uendeligt mange forskellige oplevelser. Ruten strækker sig nemlig over store dele af sydfyn. På den led får man altså mange forskellige indtryk fra landskab, landsbyer og de mennesker man møder på vejen.

Den sydfynske vandrerute er inddelt i syv forskellige etaper, som hver især tager dig igennem forskellige dele af det fantastiske sydfynske landskab.

Læs mere om Øhavsstien her.

Overnatninger nær Øhavsstien

Glamping på Ærø

Her hos Owayy kan du finde rigtig mange unikke overnatningsmuligheder, som er lige i nærheden af Øhavsstien. Eksempelvis denne lille perle på Ærø. På Teglværkspladsen står tiden nærmest stille, når man sidder i teltet og kigger beundrende ud på den lille, idylliske sø som omkranser teltet.

Skal bentøjet forkæles ovenpå en lang vandretur, kan du med fordel prøve stedets lækre vildmarksbad, som med sikkerhed vil være balsam for dine slidte fusser.

Udforsk de andre overnatningsmuligheder i området her.