Indlæg

Seværdigheder på Fyn

Publiceret April 22, 2022
Seværdigheder på Fyn

Fyn er fin! Eller vent. Vi synes, Fyn er meget mere end fin - Fyn er en fantastisk ø, der har så uendeligt meget at byde på. Derfor vil vi her hos Owayy fremhæve nogle af de seværdigheder, som du skal opleve på Fyn.

H.C. Andersens hus

Bliver det mere eventyrligt end en rejse gennem H.C. Andersens medrivende historier? Det kan vi ikke forestille os.

Derfor er det helt afgjort også et sted, du bør have på din liste over seværdigheder, når du er på Fyn. I H.C. Andersens hus kan du opleve den verdensberømte digter og forfatter, når forfatteren og værkerne taler til dig gennem lyd, lys, rum og scenografi. 

Øhavsmuseet 

Naturen er noget af det bedste, vi har at opleve i Danmark - derfor er et besøg på Øhavsmuseet en rigtig god idé.

Her kan du nemlig udforske fem tidsaldre og opleve, hvordan at mennesket er blevet påvirket af naturen gennem tiden. Du er din egen guide på Øhavsmuseet - du har en ‘fjernbetjening’ med dig, hvor professionelle skuespiller har indtalt lydbaserede guides.

Egeskov Slot

Fantastisk natur og underholdning for hele familien. Det er hvad det berømte Egeskov Slot byder på. 

Egeskov Slot kan du i sommersæsonen gå en tur i en af de fantastiske haver, du kan opleve det smukke slot og du kan i de koldere perioder opleve Veteran-, Camping Outdoor- og Falck Museet. 

Der er på Slottet også masser af muligheder for at få en god bid mad, hvad enten det er på Cafe Jomfru Rigborg eller i en af kioskerne, hvor de serverer kvalitets fastfood.

Egeskov Slot. Foto:Jennifer Latuperisa-Andresen

Naturparken Hindsgavl Dyrehave

En lang gå- eller cykeltur i fantastisk og divers natur. Det lyder da meget godt, ikke? 

Naturparken Hindsgavl Dyrehave beliggende på kanten til Lillebælt er ideel til en fantastisk dag med nydelse af den forskelligartede natur, der daterer sig helt tilbage til 1200-tallet. Du kan også opleve dyrelivet - Dyrehaven byder nemlig på en stor bestand af kron- og dådyr. 

Danmarks Jernbanemuseum 

Den danske jernbane har en rig historie, og den kan du opleve på Jernbanemuseet i Odense.

Du finder på museet masser af forskellige udstillinger, som viser jernbanens interessante historie, og samtidig er der aktiviteter for hele familien. Du kan blandt andet opleve udstillinger om ‘Royale Rejser’ og ‘Drømmenes Kupé’. 

Getaway på Fyn - Det lille grønne hus

Getaway på Fyn

Skal du ud og se nogle af disse seværdigheder eller vil du bare gerne opleve Fyn, findes der en stor mængde af unikke overnatninger til din getaway.

Du kan blandt prøve glamping hos Æblehaven på Villa Skovly med adgang til privat strand, eller du kan trætophytten det lille grønne hus eller et ophold i en hotelhytte ved det sydfynske øhav med adgang til pool og havet.