Indlæg

Rejseguide: Oplev den danske madkultur

Publiceret March 28, 2022

Den danske madkultur er rig på velsmagende retter. Men hvad er dansk madkultur, hvad er typisk dansk mad og hvor i landet kan du opleve det med egne øjne (og smagsløg)?

Indhold på siden:

  • Hvad er klassisk dansk mad?
  • Røget sild
  • Smørrebrød
  • Rødgrød med fløde
  • København - Et mekka for Michelin-restauranter

Hvad er klassisk dansk mad?

Klassisk dansk mad er blandt andet kendetegnet ved rugbrødet. Det brune, fiberholdige brød er en sjælden delikatesse ude i den store verden, hvor det herhjemme er fast inventar i de fleste hjem. Netop derfor vil et eksempel på en klassisk dansk ret være smørrebrød

Andre gode eksempler på typisk dansk mad er frikadeller, røget sild, stegt flæsk med persillesovs og tarteletter. Til dessert er den - måske - mest klassiske ret rødgrød med fløde. Mange udlændinge har sikkert også hørt om denne ret før, da vi danskere synes det er hyggeligt at få udlændinge til at udtale dessertens navn – hvilket oftest resulterer i en ordentlig omgang tungetale!

Vi introducerer dig her til de mest populære danske retter og giver dig forslag til restauranter, hvor du kan prøve retten. Herudover får du også et forslag til overnatning med Owayy i nærheden af restauranten!

Røget sild 

Røget sild er en velkendt spise i det danske køkken. Faktisk kan retten spores hele vejen tilbage til 1600-tallet, hvor eksport af røgede sild fra Bornholm er beskrevet i historiebøgerne. 

Bornholm er netop også stedet kendt for at producere nogle af landets - og måske verdens? - bedste røgede sild. 

Hvis du vil prøve kræfter med en lækker omgang røgede sild, kan vi derfor varmt anbefale at kigge mod Bornholm!

Prøv røget sild på Bornholm

Der findes en lang række røgerier på Bornholm, som er værd at tjekke ud for enhver med interesse i røget sild. Vi kan dog nævne Nordbornholms Røgeri som et must-visit. 

Der er i øjeblikket 5 Owayy-overnatningsmuligheder på Bornholm:

  1. Nordbornholms perle
  2. Solskinshytten på Nordbornholm
  3. Rø Jordbrug Engteltet (1)
  4. Rø Jordbrug Engteltet (2)
  5. Krummeled - Shelteret ved skoven

Smørrebrød

Højtbelagt smørrebrød er i sandhed en dansk opfindelse. Det kan derfor ikke undre, at retten er med på listen. 

Smørrebrødet så dagens lys tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor man i København for første gang eksperimenterede med den højtbelagte version af almindelige rugbrødsmadder. Man gjorde det for at gøre noget ekstra ud af maden i anledning af større festligheder. 

Ifølge Gastronomisk Leksikon (1998) er smørrebrøddet også én af de første danske retter, der blev kendt uden for landets grænser. 

Prøv smørrebrød i Odense

Der findes imidlertid et utal af danske restauranter - eller dedikerede smørrebrødsforretninger - som serverer de smagfulde madder. 

Én af de bedre versioner af den danske “open-sandwich” kommer dog fra Restaurant HOS i Odense.

Der er i øjeblikket en Owayy-overnatningsmuligheder i nærheden af Restaurant HOS:

  1. Boho Glamping på Fyn

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde består hovedsageligt af jordbær, sukker og mælk. Nogle trivielle ingredienser set med nutidens briller, men det var faktisk først omkring år 1900, at desserten vandt frem i de danske køkkener. Det skyldes, at ingredienser førhen var så dyre, at ingen almindelige mennesker havde råd til at spise det. 

I takt med industrialiseringen gav menigmand flere penge på lommen, blev det altså muligt for den jævne mand at smage på den herlige danske dessert. 

I dag kan du smage rødgrød med fløde på de fleste restauranter med et klassisk dansk menukort. Det vil dog typisk være sæsonbestemt, da desserten typisk forbindes med den danske sommer. 

Vi har heldigvis fundet et forslag til en restaurant, hvor desserten står på menukortet uagtet sæson.

Prøv rød grød med fløde i Grenaa

Sæt tænderne i den klassiske danske dessert rødgrød med fløde hos Restaurant MundGodt i Grenaa.

Der er i øjeblikket fire Owayy-overnatningsmuligheder i nærheden af Restaurant MundGodt:

  1. Eventyrlig jurt i Mols Bjerge
  2. Samisk Lavuu i Mols Bjerge
  3. Grøn jurt i Mols Bjerge
  4. Bollegård - Glamping ved Kattegat

København - Et mekka for Michelin-restauranter

I 2021 blæste den københavnske madscene verden bagover, da to restauranter - Noma og Geranium - blev tildelt 3 Michelin-stjerner. Noget af det ypperste man kan opnå inden for gastronomien. Noma blev yderligere kåret som verdens bedste restaurant - så bliver det nærmest ikke vildere.

København er med andre ord et mekka for Michelin-restauranter, og givetvis verdens bedste hovedstad inden for kulinariske oplevelser. 

Hvis du endnu ikke har oplevet den københavnske madscene, kan vi kun opfordre dig til at komme i gang. 

Hvis du mangler et sted at overnatte i København, har vi nedenunder fundet to geniale forslag til overnatninger med Owayy. 

Book en overnatning i København

Hvis du vil opleve den københavnske madkultur og besøge en Michelin-restaurant, kan du gennem Owayy booke en overnatning i hjertet af den danske hovedstad. 

Der er i øjeblikket 2 Owayy-overnatningsmuligheder i København:

  1. The Krane
  2. Kaj Hotel