Mød værterne: Michael og Hoa | Glashytterne
Publiceret January 25, 2023
I de smukke Lollandske Alper gemmer sig en luksuriøs glashytte med panoramaudsigt over mark og skov, og direkte udsigt til himlen fra dobbeltsengen. Glashytten er den eneste af sin slags i Danmark og i dette indlæg møder vi ildsjælene bag.
Michael og Hoa havde et ønske om at skabe noget nyt og unikt i Danmark; en anderledes naturoplevelse som de selv havde savnet.
"Det skulle være noget andet end glamping – noget mere ekstraordinært! Tanken om at kunne sove 'under åben himmel' uden at blive våde, kolde, eller spist af insekterne uanset årstiden appellerede til os"
De ønsker selv at have en luksusoplevelse af at være alene i naturen – året rundt - uden at give afkald på komforten. Det blev til Glashytterne.
For Michael og Hoa betyder godt værtskab først og fremmest, at være venlig og imødekommende, så gæsterne føler sig velkomne ved den første kontakt. Man skal være god til kundekontakt, hurtig til at besvare spørgsmål fra gæster, og kommunikationen skal være tydelig – både mundtligt og skriftligt.
"En god vært skal være fleksibel og kan tilpasse sig hurtigt til skiftende situationer og krav. Man skal også være proaktiv i sin tilgang og tage initiativ til at forbedre gæsternes oplevelse" mener Michael og Hoa.
Nogle gode råd til nye værter:
- Vær forberedt på at yde et højt serviceniveau, og sørg for at have alt, hvad der eventuelt måtte være brug for, inden man interagerer med gæsterne.
- Man skal gøre sit bedste for at gæsterne føler sig velkomne og imødekomne.
- Lyt til gæsternes behov og ønsker, og gør alt for at imødekomme dem.
- Tag initiativ til at forbedre gæsternes oplevelse og sit bedste for at gøre deres ophold så behageligt som muligt.
- Vær åben for at lære nye ting og forbedre ens færdigheder som vært.
Hvilke værdier er vigtige for Michael og Hoa som værter? Et højt service niveau er alfa og omega. De bestræber sig på at yde den bedste service til gæsterne både før, under og efter opholdet, for at sikre at gæstens ophold er så bekvemt som muligt. At være venlig og imødekommende over for gæsterne, og yde en ekstra indsats for at de får så positiv en oplevelse som muligt, er også en vigtig faktor for dem. Integritet er et must, man skal være ærlig og åben omkring begrænsninger og muligheder indenfor de ydelser som De tilbyder Deres gæster.
"Det er også vigtigt for os at have empati og evnen til at forstå og reagere på gæsternes følelser og behov, og tage initiativ til at forbedre gæsternes oplevelse" fortæller Michael og Hoa.
Som gæst i Glashytten kan du se frem til at opleve:
- Sublim luksus i naturen
- Total stilhed og ro
- Rigt dyrliv
- De fire årstider på tæt hold
- Dag uden støjforurening
- Nat uden lysforurening
- De lokale råvarer
- Afstressning
- Velvære
- En helt unik getaway.
Som værter er Owayy en nyttig samarbejdspartner, der har en velfungerende platform, og er gode til SoMe. Deres værtssupport er yderst responsiv og hjælpsom. Vi har valgt at være vært hos Owayy, da de netop rammer vores målgruppe.