Indlæg

Mød værterne: Phuong & Mirko | Slower Place

Publiceret April 24, 2023
Værterne hos Slower Place

I landlige omgivelser på Fyn ligger Slower Place, også kaldet Det lille grønne hus. Et trætophus som er placeret i et kæmpe bøgetræ i haven af et lille landsted, og med udsigt til marker og græssende heste. I dette blogindlæg møder vi ildsjælene bag Slower Place.

"Vi er en multikulturel familie – en vietnamesisk mor, en tysk far og to glade drenge, som er født her i Danmark. Vi taler 4 sprog, elsker at rejse og at møde mennesker fra andre kulturer. Vi har altid været glade for det enkle udendørsliv. Vi beundrer æstetik og kunst. Siden vi flyttede ud på landet, er vi blevet forelsket i den sydfynske natur og det enkle liv her. Det vil vi meget gerne dele med andre. Alt dette har dannet for, at vi er blevet værter for vores egen lille oplevelse."

Det Lille Grønne Hus i Kværndrup

I Det lille grønne hus hos Phuong og Mirko, er det vigtigt at gæsterne får en autentisk og eventyrlig oplevelse og et pusterum væk fra hverdagen. Det skal være en oplevelse hvor der er sørget for det hele; lækker morgenmad, eftermiddagskaffe med snacks og en autentisk tre-retters vietnamesisk middag.

"Når I kommer på besøg hos os, kan I glæde jer til at opleve et autentisk og simpelt ophold i vores hyggelige trætophytte i bøgetræet i vores dejlige have. Alle måltider og drikkevarer er inkluderet, så I kan slappe af og nyde tiden sammen. Til aftensmad vil der blive serveret en tre-retters vietnamesisk middag, som Phuong laver til jer.
Vi tilbyder flere forskellige aktiviteter under jeres ophold, såsom:

  • Romantisk tur på tandemcykel med picnickurv, tæpper, cateringpakke og en lille trailer
  • Filmaften i vores lille skovbiograf udenfor
  • Nattetur på nærliggende trafikfrie stier hvor I kan se månen og stjerner uden lysforurening for storbyen
  • Morgentur langs en uberørt å"

Afslapning hos Slower Place


"Det har betydet meget for os at blive en del af Owayy. Vi føler, at vi bliver taget seriøst og der er en direkte og konstuktiv kommunikation imellem os. Owayy er gode til at komme med nye ideér og forslag til forbedring."

Middag hos Slower Place