Indlæg

Efterårsferie i Danmark 2024

Publiceret May 25, 2022

Hvis du trænger til et lille getaway blandet med nogle hyggelige efterårsferie aktiviteter – så læs med her og bliv inspireret!

Efteråret er for alvor i gang, og i den forbindelse, vil vi gerne inspirere til en masse hyggelige aktiviteter i disse måneder. Med jeres hjælp har vi samlet de bedste forslag i dette blogindlæg, som vi håber kan inspirere til, hvordan du kan få det bedste ud af denne hyggelige årstid.

  1. Tag på svampejagt
  2. Tag i forlystelsesparker
  3. Halloween
  4. Museumstur og kulturelle oplevelser
  5. Udendørs -og naturoplevelser
  6. Aktiv efterårsferie ved Vesterhavet
  7. Besøg Dyrehaven i Nordsjælland
  8. Kreative projekter og indendørshygge

Hvis du trænger til et lille getaway blandet med nogle hyggelige efterårsferieaktiviteter – så læs med her og bliv inspireret!

Mulighederne, for hvad du og familien kan opleve i efterårsferien 2024 i uge 42, er endeløse! Men vi har på bedste Owayy-manér samlet en række hyggelige oplevelser og miljøvenlige glamping overnatninger, der får jer ud i naturen og tæt på hinanden.

Hyggelige efterårsaktiviteter for børn - og hele familien

I efterårsferien får børnene fri fra skole, SFO og børnehaven - men hvad skal I finde på at lave?  Det kan godt være meget fristende at blive på sofaen foran TV’et. Men ikke alle aktiviteter behøver koste jer noget og kan nemt være sjove for børn, men også voksne. Der er mange bud på oplevelser, I sent vil glemme. Bliv inspireret her!

Tag på svampejagt 

Efteråret byder på et virvar af svampe, som pryder skovbunden. Det giver anledning både til eventyr i skoven, men også hyggelige projekter i køkkenet - når I skal sylte svampe eller lave kantarelmadder. Det er vigtigt, at der er helt styr på de spiselige svampe, før I går i gang. Læs vores guide til spiselige svampe her. 

Tag i forlystelsesparker

Leder I efter et solidt adrenalinsus og en hyggelig dag med aktiviteter til alle i familien - med softice og candyfloss - så kan I overveje at tage en tur i en forlystelsespark. Ved København kan I vælge at tage i Tivoli eller på Bakken. I Jylland kan I tage på Tivoli Friheden ved Aarhus, Djurs sommerland eller Legoland. 

Halloween

Den amerikanske begivenhed, Halloween, er kommet til Danmark for at blive. Ironisk nok, byder Halloween på hygge i en ellers mørk og kold efterårsdag. Her kan I skære sjove og uhyggelige græskarhoveder, som I kan sætte et stearinlys i og stille foran hoveddøren eller i vindueskarmen 

Mange byer har Halloween på skemaet med Halloween-leg. Både Tivoli i København og Tivoli Friheden ved Aarhus har ved Halloween forvandlet sig i uhyggens tegn, hvor I kan skære græskar eller få skræmmende ansigtmaling!

Museumstur og kulturelle oplevelser

Har I valgt at tage efterårsferien i storbyen, så er der heldigvis mange aktiviteter. I kan eksempelvis vælge at tage en tur i biografen, hvor der helt sikkert går en film for hele familien. 

Hiv også børnene med på biblioteket og find bøger, som I kan læse i løbet af ferien. 

Hvis I holder efterårsferie i København, kan I tage på Experimentarium, Den Blå Planet eller Frilandsmuseet. Og for 28. gang i streg holder Københavns seværdigheder åbent lidt længere, når Kulturnatten ruller forbi d. 14 oktober.

Foregår jeres efterårsferie i Aarhus, så kan I tage forbi Aros, Moesgaard Museum eller Den Gamle By. 

Er du eller børnene Harry Potter fans? Så kan vi anbefale jer at tage et smut forbi Odense i efterårsferien, der afholder Harry Potter festival fra d. 17. - d. 18. oktober. Hop ombord og få en tur med Hogwarts Expressen eller meld jer til et slag Quidditch! 

Udendørs- og naturoplevelser

Udover årets svampejagt, vil naturen danne rammerne om en eventyrlig legeplads for børnene. Skovene skifter farve - og I kan gå på jagt efter smukke blade, som I kan indramme. I kan også tage på vandreture. Kastanjer og æblerov. Er det tidlig efterår, kan I også tage ud for at plukke brombær - og lave brombærmarmelade, som I kan nyde henover vinteren. 

Andre geniale udendørsaktiviteter

  1. Lave bål og varme sig ved flammerne
  2. Gåture langs vandet eller i skoven
  3. Tage på fisketur

Andre udendørsaktiviteter kan være at bygge bål og sove i shelter. Ved bålet kan I blandt andet lave snobrød, smelte skumfiduser eller bage de æbler, I har samlet. I kan også riste nogle af de kastanjer, som I har samlet i skoven. Vær dog opmærksomme på, at det er ægte kastanjer, som I har samlet.  

Selvom det er efterår, kan man godt sove i shelter udenfor, så længe man har en stor sweater på og en god sovepose. I kan kombinere alt dette med en glamping getaway. Se de mange naturovernatninger og glampingmuligheder i hele Danmark her. 

Går efterårsturen til Bornholm? På Bornholm kan I udforske naturen sammen, der vil tage jer forbi grotter og vandfald, eller I kan besøge Bornholms Middelaldercenter, der har et hav af sjove aktiviteter i efterårsferien, hvor hele familien kan være med!

Efteråret byder på vind, vind og masser af vind. Tag børnene med ud og flyv med drager.

Aktiv efterårsferie ved Vesterhavet

Har du nogensinde drømt om at surfe? Så kan vi anbefale et lille getaway til Nationalparken Thy. Opfyld surfing-drømmen med et smut forbi Klitmøller, eller det nok mest kendte sted at surfe i Danmark, nemlig Cold Hawaii, som byder på hele 31 gode steder at hoppe på brættet. Book nogle af Danmarks bedste instruktører, lær at surfe eller begiv dig ud i standup paddleboarding (SUP)!

Mangler I noget at tage jer til, når I ikke prøver at ride bølgerne, så er der et utal af aktiviteter og ting at se ved Vesterhavet. I kan bl.a. tage på Østerssafari, samle rav eller besøge nogle af de mange bunkere ved bunkermuseet.

Klik her for at booke et romantisk ophold i telt og få surfing drømmen opfyldt.

Besøg Dyrehaven i Nordsjælland

Sjælland emmer af muligheder for en efterårsferie fuld af aktiviteter. I kan bl.a. tage en kurv under armen og tage på svampetur i Dyrehaven. Og mens I går og kigger ned i skovbunden, skal I også huske at lytte efter de brunstige kronhjortes brægen; det er en spektakulær dyreadfærd at være vidne til. Men husk også at kigge op en gang imellem, så I ikke lige pludselig står øje til øje med et af de store dyr.

Dagen kan også oplagt koordineres med Dyrehavens årlige Dragedag på Eremitagesletten, der afholdes i efterårsferien – endnu en god grund til at kigge op engang imellem, da himlen fyldes med hundredvis af drager.

Kreative projekter og indendørshygge

Når I har været i skoven for at samle flotte blade, kastanjer og kogler, kan I sammen skabe sjove ting. Det kan være en flot efteråskrans, som kan pryde døren - eller finurlige kastanjemænd eller kastanjefigurer til ophæng. I kan også male på sten. 

På en regnfuld dag - og lad os være ærlige, dem kommer der mange af i det danske efterår - findes der intet bedre end varm kakao (med flødeskum og skumfiduser), uldsokker - og ægte indendørshygge og hjemmebag. Saml familien om et brætspil, puslespil eller en spændende lydbog. Og måske endda en hjemmebio!