Indlæg

Aktiviteter i vinterferien

Publiceret January 25, 2022
Aktiviteter i vinterferien

Mangler du idéer til hvad du skal lave i vinterferien? I dette blogindlæg finder du inspiration til aktiviteter, som kan få tiden til at gå på de kolde dage.

  1. Drikke varm kakao med flødeskum
  2. Vandreture i naturen
  3. Læse en god bog
  4. Bage fastelavnsboller
  5. Lave bål og varme sig ved flammerne
  6. Vinterbadning
  7. Brætspil og puslespil
  8. Vær kreativ
  9. Oplev en unik overnatning

Vandreture i naturen

En dejlig frisk vandretur i det kolde vejr er en god måde at få bevæget sig på - og det er jo som bekendt sundt for både krop og sjæl. I Danmark har vi heldigvis adgang til mange forskellige former for natur. Så uanset hvor i landet du befinder dig, er du aldrig langt væk fra enten skov, strand, sø eller anden skøn natur. 

Motion medvirker til at endorfiner frigives i hjernen, hvilket giver en følelse af eufori og lykke. Derfor kan en rask vandretur i naturen altså også være med til at forbedre dit humør og psykiske helbred. Kæmper man med rastløshed i den kolde vintertid kan det også hjælpe at tage på vandretur. Luften er renere i områder, hvor naturen er dominerende. Er man bosat i nogle af de større byer i Danmark bliver man dagligt udsat for luftforurening. Derfor kan det også være rigtig sundt at komme væk fra byen og ud i naturen og mærke den friske, rene luft.
Mangler du inspiration til hvor du skal tage på vandreture henne? Vi har samlet vores bedste bud på naturskønne vandreområder i Danmark her.

Vandreture i naturen

Vinterbadning

Find din indre viking frem og mærk gyset i kroppen, når kulden får blodet til at pumpe. Det kolde vand gør, at man får et kick i kroppen, og bliver helt opstemt af endorfiner. Blodgennemstrømningen til hjernen øges, og selvom kuldechokket kan føles ubehageligt til at starte med, så kan du for alvor nyde den fantastiske indvendige varme, som breder sig i kroppen efterfølgende. Derudover er vinterbadning sundt og da det øger blodcirkulationen, reducerer inflammation, forbedrer immunforsvaret og meget mere.

At bade i havet året rundt medvirker desuden til, at du oplever naturens skiftende årstider på en helt speciel måde. I løbet af årstidernes skiften vil du opleve forskellige fugle, fisk og planter. Måske du har en tæt på dig, som også ville elske at mærke det kolde gys ved en tur i havet? Hvorfor ikke gøre det til en hyggelig ting at gøre sammen?

Her er nogle gode råd til vinterbadning:

  • Bad aldrig alene.
  • Spring aldrig på hovedet, sænk kroppen roligt ned i vandet.
  • Bad kun hvor du kan bunde. Anbefalet vanddybde ved trappen er ca. 1,5 m.
  • Bad hvor der er bro med skridsikker trappe og gelænder, så du let kan komme op af vandet. 
  • Bad ikke hvor der er understrøm.
  • Hvis der skal hugges hul i isen skal dette være min. 3 x 3 meter.
  • Der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden og man må aldrig forsøge at svømme ind under isen.
  • Nyis kan være meget skarp, så man skal sikre at isflager i hullet er fjernet eller at isen er ordentlig knust.
  • Vejen (broen) ned til vinterbadepladsen skal holdes is- og snefri.

Vinterbadning

Spille brætspil

At samles om et hyggeligt brætspil kan være en hyggelig afveksling fra den digitaliserede verden, hvor mange af os bruger flere timer foran en skærm hver eneste dag. Brætspillet kan spilles med både gode venner og familie, og skaber koncentration og nærvær om det der foregår lige nu og her.

Vi har spurgt vores følgere hvilke brætspil, der er deres yndlings. Her er en liste med de mest populære:

  1. Hint
  2. Partners
  3. Ticket to ride
  4. Dixit
  5. Sequence
  6. Risk
  7. Settlers
  8. Backgammon
  9. Stratego

Vi poster løbende inspiration og konkurrencer på Instagram, og du kan også følge med her.

Brætspil er en hyggelig aktivitet i vinterferien

Læse en bog

I den kolde vintertid er det både hyggeligt, afslappende og underholdende at bruge tid på at læse en god bog.
Det er individuelt fra person til person, hvilken genre man finder mest tiltalende. Måske er du mest til en spændende krimi, fantasy, realisme eller noget helt andet. Der er mange muligheder, og der er mange gode grunde til at det er godt at læse.

At fordybe sig i en spændende fortælling har en betydelig række fordele, som måske kan motivere dig til at læse en bog i den nærmeste fremtid - eller måske bare læse endnu mere end du gør i forvejen. Læsning holder hjernen i gang, og præcis som enhver anden muskel i kroppen skal hjernen trænes, for at holde sig stærk. Derfor skal du sørge for at aktivere din hjerne, og dette kan blandt andet gøres ved at læse bøger.

Det er altid hyggeligt at læse en god bog

Oplev en unik overnatning

Der findes masser af fantastiske overnatningsmuligheder i det danske land, som også har åbent her om vinteren! Hvad enten du er mest til at opleve en lille hytte, en jurt eller vinterglamping i et telt, så er der mulighed for at opleve det her hos Owayy! Hvis du ønsker mere inspiration til hvilke unikke overnatninger, som du kan opleve i vinterferien, så klik her!