Indlæg

9 eventyrlige bryllupsrejse destinationer i 2024

Publiceret January 12, 2023
9 eventyrlige bryllupsrejse destinationer

Planlægger I en bryllupsrejse i 2024, der er lidt ud over det sædvanlige? Så er dette blogindlæg lige noget for jer! Jeg har nemlig samlet 9 eventyrlige destinationer, der danner rammerne for den perfekte bryllupsrejse, som I sent vil glemme. Fra en gammel kulkran i Nordhavn til en spejlhytte i Norge - der er noget for enhver smag.

Det har været svært kun at vælge 9 destinationer som danner rammerne for en uforglemmelig bryllupsrejse, men jeg har alligevel gjort et forsøg, uanset om det er en romantisk getaway eller en bryllupsrejse med børn. Jeg starter med steder til bryllupsrejse i Danmark, og bevæger os efterfølgende til Sverige og afslutningsvis Norge🇩🇰🇸🇪🇳🇴

9 fantastisk getaways til jeres bryllupsrejse

1. The Krane 

I København har I muligheden for at overnatte i The Krane, som tidligere har været en kulkran, men nu fungerer som et ekslusivt hotel med spa-faciliteter. 

Her overnatter I på toppen af kranen, har adgang til to terasser med udsigt over byen og havnen, ekslusive spa-faciliterer og så er morgenmaden inkluderet. 

Det gamle styrehus er lavet om til en lounge, der er adgang til privat spa med to jacuzzi-badekar, sauna og brusebad. Vinduet i spaen kan skydes helt til siden, så den frisk havbrise kan svæve ind over jer imens I nyder udsigten til havet, kystlinjen og vores svenske naboer. Det er bestemt en af Københavns mest unikke og anderledes hoteloplevelser

The Krane

2. Glashytten

Gemt i de smukke lollandske alper finder I Glashytten, hytten er den eneste af sin slags i Danmark og byder på panoramaudsigt til mark og skov samt udsyn til himmel direkte fra dobbeltsengen.

Hytten er eksklusivt indrettet med sans for detaljer og med tanke på din oplevelse under opholdet. Forkæl jer selv med et glas vin i vildmarksbadet og nyd at morgenmaden er inkluderet i opholdet. 

Glashytten

3. Thorséng Nature Resort

Thorséng Nature Resort på Tåsinge i det sydfynske øhav et et glamping ophold, hvor der er fokus på ro og velvære. Opholdet inkluderer aftensmad, overnatning i et glampingtelt med udsigt til stjernerne og en afbalanceret morgenmad.

Resortet tilbyder unikke wellness muligheder, hvor I altid har adgang til spa & wellness faciliterer før og efter jeres unikke overnatning i naturen.

Derudover kan I også tilkøbe behandlinger såsom flydeterapi, massage og kropsterapi. 

Thorséng Nature Resort

4. Trakt Forest Hotel

Trakt Forest Hotel er et sted, hvor I kan træde ind i en suite med åben udsigt til den uberørte skov. Her kan I sove under stjernerne og altid være i takt med naturen da suiterne er designet til, at bringe naturen i fokus.

I forest suite er der toilet og brusebad, og aftensmaden serveres i loghuset kl. 18:00, med tre retters menu lavet af lokale ingredienser.

Efter en dejlig 3 retters middag, kan I trække jeg tilbage og nyde en stund i vildmarksbadet. Bemærk at både middag og vildmarksbad skal tilkøbes. 

Trakt Forest Hotel

5. Gullis Skjul

På den anden side af Kattegat finder I Gullis Skjul, hvor I kan trække jeg tilbage og opleve naturen fra en hyggelig hytte. Hytten er bygget af genbrugsplader og glas, og ligger helt for sig selv i en lille skovklædt dal. Opholdet inkluderer morgenmad, sengetøj, håndklæder og brænde. 

Gullis Skjul

6. Supermåne 

Hos Näsets Marcusgård kan I nyde naturen fra en kuppel i 3 meters højde. Supermånen er bygget med materialer og teknik fra flyindustrien og er helt isoleret og varmekilden er en lille ovn.

Om dagen kan I nyde den omkringliggende natur, hvor I har mulighed for at se en elg græsse under jer og om aftenen kan I fra sengen kigge gennem kuppelvinduet på stjernehimlen, med en chance for at se nordlyset.

Supermåne

7. The Eagle Nest Eco Lodge

I Gudbrandsdalen finder I den næsten svævende Eagle Nest Eco Lodge, som er omgivet af kulturlandskaber og storslåede højfjelde. Og som I næsten også kunne gætte jer til, er hytten inspireret af en ørnerede, som giver en udsigt der tager pusten fra jer.

Der er rig mulighed for at udforske den smukke omkringliggende natur, tage på vandreture eller, i vintermånederne, stå på ski. Efter en dag i naturen kan man slappe af i spabadet eller nyde udsigt fra liggestolene. 

Der er også mulighed for at bestille massage eller yoga session, fjelltapas eller morgenmad, blomsterbuket og champagne for ekstra forkælelse.

The Eagle Nest Eco Lodge

8. Himmelhyttene

Mellem Bergen og Haugesund finder I fantastiske Himmelhyttene med udsigt over skov, fjord og havet. Også denne hytte er inspireret af ørnen, da I her får muligheden for at se naturen fra ørnens perspektiv. 

Om natten kan I nyde udsigten mod stjernehimlen gennem de store tagvinduer fra den næsten svævende seng.

Himmelhyttene

9. The Treetop Island

Måske I ligesom os altid har drømt om at bo på en øde ø - i hvertfald for en stund. Det har I muligheden for på The Treetop Island, over en gangbro mellem 3 fyrretræer ude i vildmarken finder I nemlig jeres trætophytte. 

Under jeres ophold har I mulighed for at tage selvforkælelsen til et nyt niveau, da I har adgang til sauna og vildmarksbad. I området er der kun lidt lysforurening, så der er perfekte betingelser for nyde stjernerne.  

The Treetop Island

Så uanset om I drømmer om at sove i en kulkran i Nordhavn eller i en spejlhytte i Norge, har vi en destination der passer til jeres bryllupsrejse i hjertet af Europa. 

Måske I venter en baby og planlægger en babymoon, ønsker lidt information om bryllupsnatten, Valentinsdag gave eller bare et romantisk ophold for 2?


God bryllypsrejse!
Hilsner, Magnus