Indlæg

6 unikke overnatninger i efteråret

Publiceret September 29, 2022
6 unikke overnatninger i efteråret

Efteråret er for alvor ankommet og det betyder varme efterårsfarver, en masse gåture og hygge med de nærmeste. Hos Owayy har vi samlet 6 forslag til en uforglemmelig overnatning i efteråret 🍂

1. Glashytten

I de lollandske alper finder du Glashytten. Denne unikke Getowayy er jeres eksklusive hjem væk fra hjemmet. Glashytten er bygget af udvalgte materialer og stilfuldt indrettet med sans for detaljer og med tanke på jeres oplevelse under opholdet. Under jeres ophold er der adgang til jacuzzi og morgenmaden er inkluderet.

Glashytten

2. Jurt i Mols Bjerge

I Mols Bjerge kan du opleve at overnatte i en original jurt fra Mongoliet. Trukket ind i en sydvendt skråning, og med udsigt til ”bjergene”, ligger nemlig denne originale mongolske jurt i Mols Bjerge. Dette sted er oplagt til et par romantiske dage i skønne oplevelser – hele året rundt. Fyr op i brændeovnen og nyd naturen og hinandens selskab. Hos Bjørnen i Bjergene finder du ikke blot én jurt, men to af slagsen og en Samisk Lavvu.

Jurt i Mols Bjerge hos Bjørnen i Bjergene

3. Hyggelig og nordisk indrettet hytte hos Holmely

I Østjylland finder du denne hyggelige hytte, som danner rammerne for den perfekte Getowayy. Holmely er starten på en drøm om at lave en lille oase for natur og mennesker. Naturen og friluftslivet skal være i centrum, og det skal være nemt og bekvemt for alle at tage på oplevelser i naturen.

Hyggelig og nordisk indrettet hytte hos Holmely

4. Hærvejshytten

Kunne du godt tænke dig nogle dage i fuldstændig ro? Et sted uden internet, tv og pc? Et sted med mulighed for rekreation med smukke vandreture, sauna og fordybelse? Så tag et kig på Hærvejshytten som ligger i vores store private baghave, hvor tanken er, at give plads til netop dét!

Hærvejshytten overnatning

5. Glamping på Thorupgaard

Hos Thorupgaard kan du overnatte i dette 28 m2 store isolerede familietelt, som står på en terrasse omgivet af marker. Her kan du slappe af i vildmarksbadet, nyde udsigten ud over markerne, mærke roen og få skulderene ned. Det er ren velvære for krop og sjæl.

Glamping på Thorupgaard

6. Det grønne orangeri

Ved Limfjorden syd for Aalborg finder du en lille lomme af lykke. Hos det grønne orangeri kan du høre fuglene fløjte, pindsvinene pusle og vinden suse i trækronerne - alt imens du varmer dig ved brændekomfuret som i gamle dage.

Overnat i Det grønne orangeri

Hvis du overvejer at kombinere en overnatning med nogle aktiviterer i efterårsferien, så har vi samlet inspiration til dette lige her.