Vingårdshytte på Fejø - Solaris hytten
Vingårds getaway - slå håret ud og nyd vores vine.
1320 DKK /Overnatning i gennemsnit
Afbestillingspolitik:
Beskrivelse
Sæt jer godt til rette på hyttens private overdækkede terrasse, nyd omgivelserne og hinanden – inkluderet i lejen er også en flaske af vores signaturvin. Hytten, opført i 2020, ligger lige ud til vinmarkerne med udsigt til nogle af Danmarks ældste vinstokke. Med dem på nethinden og vin i glasset er der skruet godt op for middelhavsstemning på terrassen!
Hytten er smukt indrettet med mugl. for at hænge tøj op. Der er et super hyggeligt spisehjørne med tilhørende tekøkken, og uden emhætte og rindende vand. Vigtigst af alt, sengene er af god kvalitet og står klar opredte til jer ved ankomst. På terrassen venter komfortable stole i hyggeligt siddemiljø. Vi lægger vægt på at skabe et skønt getaway til jer, der trænger til at komme væk fra storbyens bulder og brag, og som gerne vil opleve en dansk økologisk erhvervsvingård i drift. På Hideaway Vingård kan I nyde udsigten fra toppen af Fejø 18. meter over havet, snuppe en af vores tandemcykler og opleve Fejø med vind i håret, eller slæng jer i de behagelige stole ude som inde, mens tiden flyder ubemærket hen.
Leje af SOLARIS-hytten inkluderer således opredning, håndklæder og mulighed for at benytte en tandem. Derudover er morgenmad inkluderet, som består af kaffe og el. te, morgenbrød, ost, marmelade, smør, kødpålæg, yoghurt, mælk og mysli, og selvfølgelig frisk frugt fra øen i sæson. Det er selvfølgelig også muligt at tilkøbe frokost og rundvisning afhængig af hvornår på sæsonen I booker jer ind.
Toilet og bad finder I i det nybyggede gæstetoilet (2021) med handicapindretning og en smuk bruseniche. Vi har som de eneste på Fejø investeret i et biologisk-kemisk spildevandsrensningsanlæg, og har af den grund samlet alle spildevandsaktiviteterne så de udledes til naturen via dette anlæg. Af den grund er der ikke toilet og bad i hytten. Der er mini køleskab i hytten.
Ved køb af måltidskasser: I aftaler ved ankomst med værten hvornår I ønsker kassen udleveret. Det er retter der er lette at lave med relativt kort tilberedningstid, baseret på lokale råvarer fra dygtige nicheproducenter.
OBS: Hund må gerne medbringes, men i snor da der er frilandsgæs i vingården som ikke må jages. Hvis hund medbringes, kryds dette af under tilkøb.
Højsæsontilbud fra Sankt Hans til slut august, bookes og købes direkte hos værten:
Rundvisning i vingård, figenarboret og vineri med 2 smagsprøver hver dag kl. 15.00 kr. 150,- Frokost fra kl. 12.00 - 16.00 - rustik italiensk frokosttallerken
Lavsæsontilbud fra påske til slut september, bookes og købes direkte hos værten:
Der er åbent i Traktørstedet for frokost kl. 12.00 – 15.00 her lørdag. Der er rundvisning hver lørdag kl. 15.00
Detaljer
Sæson
Faciliteter
Aktiviteter
Terræn
Gavekort fra Owayy
Der er ingen anmeldelser endnu
Mød værten
Hideaway Vingård og Figenarboret
Hideaway Vingård – En af Danmarks ældste erhvervsvingård med figenaboret, traktørsted og gæstehytter. Navnet Hideaway – er synonym for rigtigt mange gode ferieminder i barndommens land på et landsted ...
Vælg datoer for at få den nøjagtige pris
from: 1320 DKK/night