Nattergaleskjulet på Villa Skovly
Glamping med privat strand
1550 DKK /Overnatning i gennemsnit
Afbestillingspolitik:
Beskrivelse
Villa Skovly – Glamping i Nattergaleskjulet
Tipi Nattergaleskjulet hos Villa Skovly byder på hygge med et strejf af luksus i hjertet af den Sydfynske natur. Villa Skovly ligger som en skjult perle i skovbrynet af Purreskoven, kun 100 m fra en stille privat sandstrand og emmer af fantasi og eventyr. Gennem skønne omgivelser og historie tager vi dig på et ophold væk fra hverdagen og tilbyder afslapning, inspiration og velvære for store såvel som små.
Vågn op midt i naturen, fra en rolig søvn i bløde senge. Start dagen med en skøn morgenmad dækket op i romantiske omgivelser i Æblehaven eller få den serveret på teltets eget trædæk. Så er det blot at iføre sig hørbadekåben og træde ud af teltåbningen. De morgenfriske kan nå et morgendyk i det Sydfynske Øhav, blot et stenkast fra Villa Skovly, og har derefter mulighed for at få varmen i et bad eller brusebad i det nyrenoverede badeværelse i Villa Skovlys nordfløj.
Er vejret godt kan dagen bruges med leg, fiskeri og afslapning på stranden – de modige kan afprøve vores paddle boards – og måske en gåtur langs stranden til Lundeborg Havn efter en velfortjent is. De energiske er velkomne til at hoppe på vores mountainbikes og udforske de smukke omgivelser omkring Villa Skovly eller gå på opdagelse i skoven. Er I heldige med sæsonen, bugner skoven med mad – pluk brombær til desserten, brændenælder til suppen eller måske endda kantareller eller kastanjer til forretten.
Tipi Nattergaleskjulet ligger, som navnet hentyder til, skjult for enden af Æblehaven. Gemt i buskadset, har Nattergaleskjulet kun fugle til nabo, men ligger med udsigt over både havet og mosen. Terrassen er vinklet, så gæsterne kan nyde både morgen, dags- og aftensol.
Detaljer
Sæson
Faciliteter
Aktiviteter
Terræn
Gavekort fra Owayy
Der er ingen anmeldelser endnu
Vælg datoer for at få den nøjagtige pris
from: 1550 DKK/night