Glamping i Rødgran på Kimmersøgaard
Dyreliv og stjerneklart
1345 DKK /Overnatning i gennemsnit
Afbestillingspolitik:
Beskrivelse
Glamping i fredfyldt juletræsplantage
Teltene ligger blandt juletræer og med afstand fra hinanden, så man fornemmer at man er alene. Her er rigt på både stjernehimmel, dark sky, samt dyre- og fugleliv. Vores jord udgør ca. 40 tønder land, hvilket giver mulighed for at udforske naturen, som består af både juletræer, skovplanter, dyreliv og vandhuller.
Camp Rødgran ligger i en plantage med juletræer. I teltet er der en halv skillevæg, således man næsten fornemmer en ekstra hule hvor dobbeltsengen på 1,80 står bag. Der er dyner, puder og sengelinned. I teltet findes en lille reol, sofabord og 2 lænestole.
Der er mulighed for 2 ekstra sovepladser/ madrasser (2 x 70 cm bred) mod ekstra betaling. Udenfor findes et træmøbelsæt der kan flyttes alt efter ønske om sol og skygge, solsejl, klapstole/festivalstole og eget bonfire bålsted med tørt brænde. Servicekasse til både rent og beskidt service.
Ved vores gård, som ligger 3-400 m væk, har vi vores gildesal ”Den Gamle Kostald” med toilet og køkkenfaciliteter – herunder opvaskemaskine til oprydning.
Gården kan således bruges som back-up til madlavning, og det er også tilladt at sidde indendørs i tilfælde af dårligt vejr. Morgenmaden er inklusiv og kan afhentes i gildesalen, indtages ved telt eller i gildesalen. Mere praktisk info vil senere blive fremsendt.
Ingen bil? Flere af vores gæster har benyttet Flextrafik fra Hvalsø Station til en meget billig pris.
* Børn 0 – 3 år er gratis, hvis de sover i jeres seng
** Høj musik ikke tilladt. Husdyr ikke tilladt.
Detaljer
Sæson
Faciliteter
Aktiviteter
Terræn
Mød værten

Marianne & Christian
Vi hedder Marianne og Christian, midt i 50érne som startede glamping i sæsonen 2021. Vi har i vores første år haft besøg af en masse søde og glade gæster og ser frem til endnu en dejlig sæson i 2022. ...
En gave du husker
Der er ingen anmeldelser endnu
Vælg datoer for at få den nøjagtige pris
from: 1345 DKK/night