Indlæg

Seværdigheder i Danmark: 6 seværdigheder og attraktioner du skal besøge

Publiceret August 20, 2021
Vin og glas i et telt

Danmark er et smukt land, som er rig på historie og naturoplevelser. Men måske ved du ikke helt, hvor du skal tage hen, hvis du opleve det bedste af bedste. 

Seværdigheder Fyn

Fyns største attraktion - Egeskov Slot

Målt på gæster og besøgende, er Egeskov Slot Fyns største turist-attraktion, og det forstår man godt. Det er Europas bedst bevarede vandborg, og den er omgivet af en smuk park med blomster, labyrinter og træer der er flere hundrede år gamle. 

Egeskov Slot byder på oplevelser for personer i alle aldre. Der er samlinger, museer og sågar et eventyrligt dukkehus. Du kan også udfordre dit eget forhold til højder, og prøve kræfter med deres 100 meter lange hængebro, som er i 10-15 meters højde. 

Derudover er der gennem hele året en række af special-events på Egeskov Slot. Hver onsdag er der Open By Night, i november deres store julemarked og sidst i maj afholdes den hippe Heartland Festival. 

Med alt hvad det har at tilbyde, er Egeskov Slot klart en af de seværdigheder på Fyn, som er værd at besøge. 

Læs mere om Egeskov Slot her.

Alt er vand ved siden af Ærø

(Foto/ Bjørg Dalheim)

Indrømmet. Denne seværdighed ligger ikke på selve Fyn, men fortjener alligevel at blive nævnt.

Ærø har i mange år været en skjult perle i det danske landskab. Men efterhånden har flere og flere fået øjnene op for den fantastiske ø i det Sydfynske Øhav. Stemningen på øen er helt fantastisk, og man fornemmer straks, at alt foregår i mere roligt tempo på Ærø.

Øen er i sig selv en attraktion, men der findes også utroligt mange unikke seværdigheder rundt omkring på øen.

Den gamle søfarts-ø er utrolig smuk, hvor de større byer på øen er præget af gamle bindingsværkshuse, som indkapsler stemningen. Samtidig har Ærø en en vild og smuk natur, som har et nyt ansigt hver dag året rundt. Øen er oplagt til cykel- og vandre ture, hvor det kuperede terræn sagtens kan få pulsen til at stige. 

Så selvom det ikke er på selve Fyn, er Ærø værd at nævne som seværdighed. 

Læs mere om Ærø her.

Seværdigheder Jylland

Natur når det er allerbedst - Nationalpark Vadehavet

(Foto/ Lars Gejl - Nationalpark Vadehavet)

Nationalpark Vadehavet er en af de mest unikke seværdigheder i Jylland. 

En tur dertil vil stensikkert give dig en naturoplevelse i verdensklasse. Hvis du kommer om efteråret, vil du eksempelvis kunne se fænomenet ‘sort sol’, som du kan se på billedet ovenfor. 

Vadehavet er et naturområde af stor betydning. Det menes, at op imod 10 millioner fugle passerer seværdigheden på træk to gange årligt. Derudover er nationalparken hjemsted for over 500 arter af planter og dyr, hvoraf mange af arterne ikke forekommer andre steder i verden. 

Det er derfor et fuldkommen unikt område, som bestemt er et besøg værd, hvis du er i området. 

Læs mere om Nationalpark Vadehavet her.

Kulturhistorisk museum i international topklasse - Moesgaard Museum

(Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum)

Moesgaard Museum, eller bare MOMU, er et århusiansk museum i absolut international topklasse. På museet kan du gå på opdagelse i datidens mennesker, hvor deres nytænkende formidling formår at gøre historien endnu mere interessant. MOMU udmærker sig nemlig ved deres mange interaktive udstillinger, hvor historien kommer til live foran dig. 

Samtidig er museet arkitektonisk en attraktion i selv, hvor det tårner op i det naturskønne område lidt syd for Århus. 

Hvis du er i området, er der kort sagt ingen undskyldning for ikke at svinge forbi det smukke og interessante museum, der er en af de mest interessante seværdigheder i Jylland. 

Læs mere om Moesgaard Museum her. 

Seværdigheder Sjælland

Den ikoniske forlystelsespark - Tivoli

Den gamle forlystelsespark er et overflødighedshorn af oplevelser. Én ting er de mange forlystelser, som kan sætte det indre legebarn i gang hos mange. Men selv hvis du ikke er så meget til forlystelser, er der utrolig mange gode grunde til at tage en tur i Tivoli.

De smukke omgivelser er en seværdighed i sig selv. Mange med årskort tager faktisk ofte en gåtur igennem parken, bare for at nyde de smukke omgivelser. Men vi vil nu alligevel anbefale at du tager dig tiden, og oplever alt det Tivoli har at byde på. 

Der er mange gode restauranter, store sæsonafhængige-udstillinger og mange koncerter og andre forestillinger. Alt dette gør, at Tivoli er en oplagt seværdighed at besøge, hvis du er på Sjælland.

Læs mere om Tivoli her.

Mærk historiens vingesus - Kronborg Slot

Kronborg Slot er en af Nordeuropas allerfineste renæssanceslotte, og ligeledes med på UNESCOs verdensarvsliste. Placeret hvor Øresund er smallest, troner det store fæstningsværk med bastioner og kanonbatterier. Kronborg Slot har en stor og dramatisk historie, som går helt tilbage til 1400-tallet. 

Udover sin plads i danmarkshistorien, er slottet også kendt fra Shakespeares berømte skuespil om Hamlet, hvilket også har været med til at manifestere slottet som en stor attraktion for udenlandske turister.  

Læs mere om Kronborg Slot her.

Mangler du overnatning til rejsen? 

Hvis du allerede er på vej ud af døren for at se på seværdigheder, så bliv lige hængende et øjeblik længere. For har du tænkt på at kombinere udflugten med en unik og anderledes overnatning? 

Når du alligevel allerede er på farten, er det nemlig oplagt at prøve en fuldkommen unik og anderledes overnatning, som adskiller meget fra et kedeligt hotelværelse. Hos Owayy har vi en masse overnatningsmuligheder, hvor smukke naturoplevelser bliver kombineret med en høj komfort. 

Du kan finde vores overnatningsmuligheder, uanset om du har set på seværdigheder på Sjælland, Fyn eller i Jylland.

Fra bloggen

Vis alle