Indlæg

Miljøvenlig glamping i efterårsferien 2021

Publiceret September 24, 2021

Aldrig har skandinaver været mere nysgerrige på at udforske Skandinavien og den flotte natur. I takt med at grænserne genåbner, tager vi de gode vaner med miljøvenlig og bæredygtig ferie i vores nabolande med os videre.

Glamping er et godt alternativ for skandinaviske par, familier og venner, som gerne vil opleve en ferie ud over det sædvanlige.

Glamping i Sverige

Aurora Igloo Hotel

Denne flydende panoramahytte ligger placeret i den unikke arktiske vildmark i Jokkmokk. Hytten, der er bæredygtig og miljøvenlig, giver mulighed for at komme helt tæt på samisk kultur og svensk natur. Vi nærmer os sæsonen for midnatssol og nordlys, og med denne perle kan du opleve det bedste den arktiske vildmark har at byde på. Isfiskeri, ture med huskyer, snescooter-ture og oplevelser med rensdyr og andet dyreliv er blandt mulighederne. Du kommer tæt på naturen, mens du kan nyde en varm luksussuite med eget køkken, toilet og wifi. En perfekt romantisk oplevelse for to.

Flydende hytte på søen

Har du nogensinde prøvet at overnatte på en flydende båd før? Hvis ikke, så er dette en unik mulighed for at overnatte midt på en sø. Lad vind og strøm drive dig 150 meter rundt på søen i Långserud for at opleve en ny udsigt hver eneste dag. Bådhytten er en intim oplevelse i den svenske natur for familier på op til fire personer. Hyg jer med en åben bålplads, privat terasse og udendørskøkken. Denne overnating er perfekt for dem, som ønsker at koble af fra hverdagens stress og høje gear - intet internet og ingen elektricitet, perfekt for en detox fra hvad der ellers kan være et hektisk liv.

Sci-fi hytte i skoven

Er der én naturoplevelse, du virkelig bør opleve dette efterår, så er det denne moderne og minimalistiske hytte i Furudal i Sverige. I Oddis Öga kan op til fire personer overnatte i en svensk skov, omgivet af dyreliv og smuk natur. I denne unikke og bæredygtige hytte kan du afkoble og slappe helt af. I nærheden finder du alle de aktiviteter ude i naturen, som du kunne have lyst til at prøve - fiskning, badning, mountain-biking, stand up paddle boards (SUP) og gode vandrestier er altsammen muligt på dit ophold i Oddis Öga.

Supermåne - en flydende kuppel i skoven

Tre meter over en bakke hænger denne unikke kuppel, Supermåne, i skoven, omringet af høje fyrretræer. Supermåne er lavet af materialer fra flyindustrien, som derfor holder dig isoleret fra den kolde svenske natur. Med plads op til tre personer, er kuplen en glamourøs måde at komme helt tæt på naturen på en bæredygtig måde. Som med Oddis Öga, er der også hér mulighed for forskellige naturaktiviteter i området med tid til at pleje parforholdet og nyde hinandens selskab.

Glamping i Danmark

Blå jurt fra Mongoliet

I denne autentiske blå jurt kan du få en lille bid af Mongoliet i Skandinavien. Med plads fra 2-6 personer kan man hygge sig ved ildstedet, nyde solnedgangen på terassen og slappe af i en hængekøje - altsammen med et eksotisk touch af mongolsk kultur. Tag ud på idylliske vandrestier, kør mountainbike i nærheden, eller hyg jer med gode samtaler og madlavning i det lille køkken for en helt speciel oplevelse af Danmark.

Samisk lavvu med pizzahytte i Mols Bjerge

I Knebel i Danmark kan du opleve ægte glamping med denne samiske lavvu med dertilhørende langbordshytte med pizzastenovn. En perfekt oplevelse både for par og familier. Med plads fra 2-5 personer er lavvuen bl.a. indrettet med skind fra rensdyr, lam og okse samt en brændeovn, som gør det til et flot rejsemål året rundt. Du kan nyde flotte turstier, mountainbikes, bålplads og pizzahytten med alt bestik til rådighed. Få en lille bid af det arktiske nord i Danmarks milde og smukke omgivelser.

Den lille grønne hytte

Havde du som barn en drøm om at have din egen træhytte? Nu kan du få lov til at realisere dén drøm med denne hyggelige grønne træhytte i Kværndrup i Danmark. I et 200 år gammelt bøgetræ kan du opleve en romantisk ferie med kæresten eller en hyggelig ferie med familien på optil fire personer. Her får du alle måltider inkluderet under dit ophold. Blandt andet får du treretters vietnamesisk middag, som kan nydes ude på terassen ved siden af brændeovnen. Andre unikke detaljer ved den lille grønne hytte er en udendørs varmtvandsbruser, muligheder for romantisk tandemcykling og morgenmad serveret af en lille kran. Det her vil du ikke gå glip af.

Giv et gavekort til dine kære fra Owayy

Bestil et gavekort fra Owayy og tag venner, familie eller kæreste med på glamping i Skandinaviens natur i efteråret.

Fra bloggen

Vis alle