Indlæg

Glamping på Bornholm

Publiceret November 3, 2021
Glamping på Bornholm

Drømmer du om at rejse til Bornholm? Så kan vi anbefale at prøve glamping på solskinsøen. Du kan i dette blogindlæg læse mere om, hvor du kan opleve glamping på Bornholm.

Nordbornholms Perle

Glamping teltet er beliggende helt ugenert på den smukkeste naturgrund med klippepartier og skovsø. Denne historiske oase har tilhørt samme familie i fire generationer. Her vækkes sanserne for alvor til livs, når man overnatter midt i den vilde natur, som er fuld af biodiversitet. Dog er man stadigvæk tæt på både badestrand, indkøb og spisesteder i Allinge og Sandvig.

Vågn op til lyden af fuglenes sang og den smukke udsigt over søen, hvor du kan iagttage fiskehejrens evige jagt efter bytte. Desuden kan du være heldig at opleve alverdens fugle, gæs, egern, harer og rådyr.

Nordbornholms Perle - Glampintelt på Bornholm

📍Allinge, Bornholm

🔗 Book Nordbornholmsperle.

Solskinshytten

Solskinshytten er beliggende på samme lokation som Nordbornholms perle. Her vækkes de kreative tanker og sanserne til livs, samtidig med at I får optanket ny energi. Overnat midt i den idylliske naturoase, samtidig med at du er tæt på badestrand, indkøb og spisesteder i Allinge og Sandvig. Oplev den høje biodiversitet, og vågn op til lyden af fuglenes sang. 

Er du til en aktiv ferie, så kan vi anbefale at besøge Moseløkkens stenbrud, som er et populært sted for klatring. Desuden ligger alle Nordbornholms seværdigheder i gå- eller cykelafstand fra pladsen.

Værterne glæder sig til at byde jer velkommen i denne lille oase.

Solskinshytten - Overnatning i hytte på Bornholm

📍Allinge, Bornholm

🔗 Book Solskinshytten.

Rø Jorbrug

Rø Jordbrug er et unikt glamping sted på Bornholm, hvor du kan trække dig tilbage i naturen og nyde roen og stilheden. Her kan du nyde god mad, smukke omgivelser og skabe minder i naturen. Her handler det simpelhten om at være tæt på dig selv, dine nærmeste og naturen. Her får du ikke bare et sted at overnatte, men en helt unik overnatningsoplevelse.

Rø Jordbrug Skovteltet

Du finder skovteltet midt i skoven, på skrænten af en lille smuk sprækkedal og med fantastisk udsigt til havet hen over eng og mark. Vejen op til teltet er en lille snoet sti, hvor du på vejen også kommer forbi jeres private toilet og udebruser.

​Den lille toilet- og badeværelseshytte er håndbygget med kærlighed små 20 meter fra teltet. Der er et rent og lugtefrit kompost toilet og en ude-bruser, så du kan nyde fuglesangen og den smukke skov, mens du bader. Vandet er ikke opvarmet, men det er jo sundt for sjæl og legeme med et koldt bad nogle gange.

Rø Jordbrug Skovteltet - Glamping på Bornholm

📍Gudhjem, Bornholm

🔗 Book Rø Jordbrug Skovteltet.

Rø Jordbrug Engteltet

Engteltet ligger på et afskærmet engstykke i kanten af skoven. Her kan du nyede solen fra formiddag til aftentid, mens en naturlig afskærmning skaber en hyggelig og privat atmosfære for jer i og omkring teltet.

Rø Jordbrug Engteltet - Glamping på Bornholm

📍Gudhjem, Bornholm

🔗 Book Rø Jordbrug Engteltet.

Eco Beach Camp

Eco Beach Camp er et familieejet sted som lever og ånder for at ære og pleje naturen, samværet og de minder, vi skaber med hinanden. Her vågner du op til lyden af verdenen udenfor dit telt og til de smukke omgivelser. Når du er på glamping hos Eco Beach Camp er produkterne fra lokale eller bæredygtige producenter og det gælder alt fra byggematerialer til sengelinned, hygiejne og fødevarerne. Der er tænkt på alle detaljer så du kun skal bekymre dig om at medbringe dine personlige ejendele.

Derudover finder du også en hyggelig café som både er for gæster af pladsen og udefrakommende. Her er alt hjemmelavet og økologisk - de har et øko sølvmærke, hvor omkring 85 % økologisk. Derudover faciliterer de også yoga på stranden hver morgen.

Eco Beach Camp på Bornholm

📍Nexø, Bornolm

🔗 Book Eco Beach Camp.

Bækkegård Naturcamp

Oplev naturens skønhed og nyd en afslappende ferie i det luksuriøse tipitelt på den 200 år gamle Bækkegård. Gården er beliggende i smukke omgivelser nær Paradisbakkerne og Svaneke på Bornholm. Glampingteltet er udstyret med en dejlig seng og et fuldt udstyret udekøkken med en bålplads, hvor du kan tilberede dine måltider.

Her vågner du op til den spektakulære udsigt over søen og solopgangen og har mulighefor for at gå på opdagelse i den store køkkenhave, hønsegården og staudehaven. Der er gratis adgang til en udendørs bruser, toilet og køleskab, så du kan slappe af og nyde naturen uden at skulle bekymre dig om noget når du prøver glamping på Bornholm.

Glamping hos Bækkegård Naturcamp på Bornholm

📍Svaneke, Bornolm

🔗 Book Nyd roen i tipi hos Bækkegård Naturcamp

Skal du til Bornholm, kan du her læse om fem ting, vi mener, du skal opleve på Bornholm eller finde mange flere steder du kan prøve glamping i Danmark.