Indlæg

Familieferie

Publiceret December 14, 2021

Er du på udkig efter en anderledes og alternativ form for familieferie? Glamping er de seneste år blevet et stort hit blandt både børnefamilier og par, og det er der mange grunde til. Glamping er en afslappende måde at holde ferie på og en dejlig måde at opleve naturen på i luksuriøse rammer.

Danmark har rigtig mange smukke naturområder som fortjener at blive oplevet, og ferieformen er både klimavenlig og oplevelsesrig. Når man har børn, og især mens de er små, kan en ferie nemt blive mere stressende, hvis man skal flyve og køre langt. Ferie med børn i Danmark er derfor et langt mere afslappende alternativ og med Owayy får du en oplevelse ud over det sædvanlige, som ikke “bare” er en sommerhustur. 

Glamping med Owayy er en anderledes miniferie med børn, som beriger dig og dine familie med nye rare minder og oplevelser. 

Owayy er for hele familien, inklusiv de helt yngste. 

Aktiv familieferie

Det fantastiske ved glamping er, at der både er rig mulighed for afslapning og samtidigt være aktiv, fordi du bor i naturen. Naturen er din nabo, så du kan gå en lang tur eller opsøge aktiviteter i nærområdet. Er I glade for for lange vandreture i din familie eller at finde ting at lege med i naturen, er en glamping oplevelse helt perfekt. 

Særligt børnevenlige steder at overnatte

Hos Owayy har vi rigtig mange skønne steder, hvor du kan komme på glamping ferie. Nogle af stederne er dog mere familievenlige end andre, og vi har derfor samlet de overnatningsmuligheder, som vi synes er de helt ideelle for ferie med børn

Den eventyrlige jurt er indrettet til fire mennesker, og der er plads til ekstra opredning, hvis I er en større familie. Her kan I nyde den afslappede stemning efter en dejlig dag i bjergene med udsigt til lyngbakkerne. Her er bålplads med alt i båludstyr. Terrasse til solnedgangen og måske en lille sundowner.

På Tåsinge i det sydfynske øhav findes Thorséng Nature Resort. Her er der fokus på ro og velvære, og der er i den grad sørget for, at din tur bliver en helt igennem lækker oplevelse for både krop og sjæl. 

Jeres Luxury Suite er placeret på en platform nærmest svævende over naturen med egen morgenterrasse mod øst og aftenterrasse mod vest. Her kan I nyde roen og lade øjnene falde på en tidlig stjernehimmel, med udsigt udover det fantastiske Sydfynske øhav.

Besøg en lille hyggelig trætophytte og træd ud af jeres travle hverdag. Her er plads til at slappe af komme helt ned i gear. Hytten emmer af hygge og er indrettet minimalistisk men praktisk og funktionel. Om dagen er det hyggeligste at give sig i kast med et sjovt spil eller en dejlig lang gåtur. Der er plads til 2 voksne og 2 børn i træhytten og børn fra 0-3 år er gratis, så det er et ideelt sted for en god familieferie

Glamping ved Vennebjerg er en unik oplevelse, i et særdeles populært område i Nordjylland. Her har vi lavet to dejlige teltpladser, Fasanreden og Lysningen, i den fantastiske natur omkring Vennebjerg Golf og Fiskesø. Rundt om søen, og i det dejlige naturområde, finder man nemt både ænder, rådyr, musvåger, harer, grævlinge og egern, som er perfekt til en familieferie. Skulle I have lyst, kan I også prøve at spille golf. Vennebjerg Golf er en af Danmarks smukkeste Pay & Play baner.

Glamping i Rødgran på Kimmersøgaard findes midt på Sjælland.

Langt væk fra trafiklarm, har vi 3 glampingtelte – Camp Nordmann, og Camp Nobilis og Camp Rødgran. Teltene ligger blandt juletræer og med afstand fra hinanden, så man fornemmer at man er alene. Her er rigt på både stjernehimmel, dark sky, samt dyre- og fugleliv. Vores jord udgør ca. 40 tønder land, hvilket giver mulighed for at udforske naturen, som består af både juletræer, skovplanter, dyreliv og vandhuller.

 Børn mellem 0-3 år er gratis, hvis de sover i jeres seng, og er derfor perfekt til ferie med børn.  

Oplevelser for familien

Glamping er en anderledes familieferie, hvor mange oplever et større nærvær med hinanden. Når vi mennesker befinder os ude i naturen, slapper vores krop og nervesystemet automatisk mere af, og det kan mærkes på hele familien. De smukke naturrammer, hvor der ikke er masser af forstyrrelser vil gøre tiden sammen med din familie mere unik. 

Savner I noget at lave som ikke involverer spil, bål, gåture, at lytte til bøger for hele familien mm., vil I heldigvis ikke være længere væk fra civilisationen, end at I kan opsøge de forskellige aktiviteter og events som findes i nærområdet. Owayy er i den grad en oplevelse for hele familien, som I aldrig glemmer. 

Få en anderledes ferie med Owayy

Er du klar til at få en vild god, anderledes og mindeværdig familieferie med børn i Danmark? Så er du ikke mange skridt fra at nå dit mål. På Owayys platform har vi hjulpet dig med at gøre oversigten over alle de skønne overnatningsmuligheder overskuelige, så det er nemt at finde et sted og booke det. 

Er du interesseret i at vide, hvad vores tidligere kunder siger om os, kan du læse anmeldelser på Trustpilot, hvor vi har en score på 4,5, samt Google, hvor vi har en score på 4,9.

Nu starter nedtællingen! Vi håber dig og din familie får en fantastisk ferie som I sent vil glemme!

Fra bloggen

Vis alle